Med alderen vokser ørerne en anelse og specielt øreflippernes længde. Har man været glad for specielt store tunge øreringe, kan øreflipperne synes ekstra lange.
Øreflippen kan reduceres ved at fjerne en trekant af hud midt i selve øreflippen og dreje kanten af huden, så der kommer en ny og mindre rund øreflip.
Konsultation
Det er en god idé at tage en ven eller et familiemedlem med til forundersøgelsen.
Jeg tager billeder af dit ansigt og ører. Jeg markerer på billerne, hvordan ændringen foretages.
Har man huller i ørerne, vil de oftest bliver fjernet sammen med den lille trekant af hud, der fjernes, så det vil blive nødvendigt med nye huller til øreringe.
Operationen
Operationen foretages i lokalbedøvelse. Der fjernes en trekant af hud ca. midt i øreflippen. Kanten af øreflippen syes ind til, hvor øret hæfter og der kommer en rund og mindre øreflip.
Efter operationen ligger du med is på det opererede område. Det er almindeligt med lidt hævelse og misfarvning.
Du kan med forsigtighed vaske hår efter et par dage. Trådene fjernes efter ca. en uge.
Du kan få lavet nye huller til øreringe efter ca. 6 uger.
Operationen medfører et ar i selve øreflippen, som efter 3-6mdr. vil være næsten usynligt.
Du får mit mobilnummer, så det altid er muligt at komme i kontakt med mig, hvis der er spørgsmål.
Komplikationer
Komplikationer er yderst sjældne. Efterblødning viser sig ved hævelse og misfarvning og behandles med isposer. Infektion er ekstrem sjælden og behandles med antibiotika.
Kontrol
Du kommer til kontrol ca. 6 uger efter operationen og efter et halvt år. Der tager jeg efterbilleder, så du kan sammenligne før og efter operationen.