Mine værdier

Selvom en kosmetisk operation ikke er fysisk nødvendig, kan den give mere selvtillid og glæde. Men et indgreb er et stort skridt at tage, som kræver overvejelse.

Jeg mener, at en operationen derfor skal være uden nogen væsentlig risiko for patienten og
kirurgen skal selv være overbevist om, at resultatet vil være en forbedring - både mentalt og fysisk.

Er disse to kriterier ikke opfyldt, er man bedre stillet uden operation.


Brystforstørrende operation?

Enkelte unge piger er utilfredse med brystets facon og tror, at alle problemer løses med en brystforstørrende operation. Men det er sjældent brystets størrelse, der er den store udfordring. Problemet er i højere grad brystets facon, snarere end størrelsen.

Derfor synes jeg, det er mest hensigtsmæssigt først at korrigere brystets facon. Hvis man derefter stadig ønsker et større bryst, kan man altid lægge et implantat bag den store brystmuskel. På denne måde bliver arrene smallere.

Det er min holdning, at større bryster ikke nødvendigvis altid er vejen frem. Ofte er man tilfreds blot brystet har en pæn facon, og hvis man ikke har fået lagt implantater ind, behøver man ikke bekymre sig om, at implantatet senere skal skiftes.


Ansigtsløftning eller ej?

Med alderen mister huden sin naturlige elasticitet, og der kan derfor et overskud af hud på hver side af munden. Hvis man derudover har et par ekstra kilo på sidebenene, kan der tilsvarende komme mere fylde svarende til kæbelinjen og halsen, så kæben bliver mindre markeret.

I stedet for at vælge en traditionel ansigtsløftning, kan man med et par enkle snit fjerne overskud af hud og fedt på hver side af munden og samtidig fjerne overskud af fedt på halsen, så kæbelinjen igen bliver mere markeret.

Det er et indgreb, som koster cirka det halve af en traditionel ansigtsløftning og ofte har den samme effekt. Hvis man er utilfreds med rynker efter for meget sol, eller hvis man har røget meget gennem livet, kan man altid supplere med en fenol-peeling.


Bonnie Erichsen - speciallæge i plastikkirurgi siden 1981

2016: Selvstændig, tilknyttet Privathospitalet Danmark som speciallæge i plastikkirurgi

2007 - 2016: Selvstændig, tilknyttet Københavns Privathospital som speciallæge i plastikkirurg

2005 - 2007: Ansat som speciallæge i plastikkirurgi ved Erichsen's Privathospital i Charlottenlund

1981 - 2005: Sammen med Henrik Erichsen, speciallæge i ortopædkirurgi, stifter og ejer af Erichsen's Klinik i Charlottenlund

1989: Medlem af ISAPS, International Society of Aestetic Plastic Surgery

1986: Eksamen i kosmetisk kirurgi i USA
Skrev bogen Kosmetisk Kirurgi

1981: Uddannet speciallæge i plastikkirurgi

1973: Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns Universitet

1946: Født den 22. april

Min bog

I bogen "Kosmetisk Kirurgi" gennemgår jeg de mest almindelige kosmetiske operationer, samt fordele og ulemper ved disse. I bogen er der breve fra patienter, der fortæller, hvorfor de ønsker en kosmetisk operation - uddrag af hvilke du kan læse andre steder på min hjemmeside. Bogen er udsolgt fra forlaget men kan lånes på biblioteket. Den var udgivet af Lademanns Forlag.

Hent en gratis digital kopi af bogen (32MB PDF)

Kontakt

Udfyld felterne med beskrivelse af den kosmetiske operation du ønsker, og så vender jeg hurtigst muligt tilbage til dig.